Ernæring som fag
Der siges og skrives meget vrøvl om vores kost, hvad vi bør spise, hvordan den skal tilberedes og især om hvad der er sundt at gøre. Rigtig meget er baseret på - ja, ammestuehistorier, selvopfundne religioner og cases og udokumenterede påstande.
Ernæringsprofessionelle adskiller sig ved faktisk at have en statsanerkendt uddannelse i ernæring. Det være sig en professionsbachelor i Sundhed og Ernæring, en klinisk diætist, en cand.scient. i klinisk eller human ernæring eller en masteruddannelse.
Vi samler derfor evidensbaseret viden her, herunder videnskabelig dokumenteret materiale udarbejdet bl.a. af kliniske diætister. Vi håber andre sundhedsfaglige vil finde hjælp her.